
Oplægsholdere på dag#1
RASMUS DAHLBERG: Er vi klar til krig og krise?

Rasmus Dahlberg
Politikerne har opfordret befolkningen til at være forberedt i tilfælde af krig eller katastrofer. Vi skal gerne kunne klare os i tre døgn uden det moderne samfunds fornødenheder som elektricitet, vandforsyning eller internet
Men hvad er risikoen egentlig for, at der kommer krig i Danmark, eller at vi bliver ramt af en krise, som kræver, at vi har nødstrøm og drikkevand på lager?
Hvordan forbereder vi os på det uventede som borger, ledere og kommuner?
Hvilke erfaringer kan vi tage med os fra totalforsvaret under den kolde krig, når samfundet igen skal rustes til krig og kriser?
Rasmus Dahlberg er lektor i samfundssikkerhed ved SECURE på Roskilde Universitet og stiller i sit oplæg skarpt på totalberedskab, samfundssikkerhed og hybridkrig som et vilkår, vi er nødt til at acceptere.
LOUISE DINESEN: Det er ikke beredskabsplaner, der redder os i en krise. Det er relationer og kultur

Louise Dinesen
Det er ikke nok at lave planer. Beredskab handler om ledelse, træning og et kollektivt krise-mindset. De, der klarer sig bedst under pres, er dem, der har øvet sig, handler hurtigt og står sammen.
Louise Dinesen er erhvervs- og krisepsykolog, forfatter og autoriseret arbejdsmiljørådgiver – du kender hende måske fra bogen "Hvem passer på chefen?". Louise har solid erfaring i ledelsesudvikling af samarbejdskultur under pres samt at skaber sunde betingelser i en vild verden, hvor kravene kan opleves høje og hvor kompleksiteten er stor. Hun har fokus på at udvikle resiliente fællesskaber, mental sundhed og ledelse, der kan modsvare ubalancer og forandring.
Så kom og hør Louises bud på, hvordan ledelse af en krise- og beredskabskultur ser ud i praksis, hvordan vi kan skabe resiliente arbejdsfællesskaber under pres og hvorfor beredskab ikke er et dokument, men en kultur, der fastholder fokus på både drift og samarbejde.
