Vejle Kommunes Innovationssommerskole - Dag #1

På den første dag af årets sommerskolen italesætter vi alt det, der påvirker Vejle Kommune. Hvor går udviklingen hen? Hvad bliver vi nødt til at forholde os til? Hvad betyder det for måden vi er menneske på, for vores liv, for vores arbejdsliv, for vores velfærd. Hvor anderledes bliver vores fremtid?

 

Du kan blandt andet møde:

 

Liselotte Lyngsø: Megatrends og nye dagsordener mod 2040!

Kæmpe bølger af forandring former og udfordre vores forståelse af verden. Fra krig, demografi, bæredygtighed, nye generationer på arbejdsmarkedet til kunstig intelligens og demokrati. Vi står midt i en tid, hvor accelererende forandringer ikke kun påvirker, hvordan vi lever og arbejder, men også hvem vi er som mennesker.


Hver megatrend bliver gennemgået og Liselotte giver værktøjer der hjælper med at navigere i og forme fremtiden i Vejle Kommune. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø byder undervejs på skarpe indsigter og provokerende spørgsmål, der sætter gang i tankerne om, hvordan vi ønsker at forme fremtidens kommunale opgaver.

Om Liselotte Lyngsø:

Liselotte har en helt fantastisk evne til at male mentale billeder af, hvordan udviklingen kommer til at påvirke os og hvordan vi skal forberede os til den. Hun er en efterspurgt fremtidsforsker og foredragsholder verden rundt. Hun designer visionsprojekter for flere store globale virksomheder, hvor hun hjælper dem med at hoste fremtiden.

Liselotte er af finde på alverdens scener fra Næstved til New Zealand. Hun er udpeget til EU’s Cyberenhed ENISA, er medlem af The Lifeboat Foundation – Safeguarding Humanity, Foresight editorial board , VL20 , MOL, Nordic Theme Parcs, i bestyrelsen af Specialisterne, Ipart/Washbox, Teknisk Museum og er et stiftende medlem af the Global Future Forum.

Liselotte Lyngsø stiftede i 2003 Future Navigator. I sit tidligere liv var Liselotte administrerende direktør for Fahrenheit 212 – The Ideas Company v. Saatchi & Saatchi. I 8 år var hun forskningsdirektør ved Instituttet for Fremtidsforskning og forud for det, var hun i Forward Studies Unit i Europa-Kommissionen, og inhouse fremtidsforsker hos IKEA.

Hun har medvirket i talrige TV-programmer, artikler, skræddersyede foredrag, spil og bøger. Blandt andet er hun bogaktuel med Aftershocks and Oppportunities – Scenarios for a Post-Pandemic Future som netop er udkommet.

Liselotte blev født i Danmark i 1970. Hun har en M.Phil . i økonomi og politik fra St. Anthony College, Oxford University, England, og hun taler skandinavisk, engelsk og fransk. Hun er den stolte mor til 4 skønne børn plus nogle dejlige bonusbørn.

Denis Rivin: Er gode nyheder glansbilleder?

Nyhederne skriger efter os, at verden er præcis lige så håbløs, som vi husker den fra i går. At intet rigtigt forandrer sig. Klimaaktivister stemmer i – og det tager ikke mange sekunder fra, at en udtalelse bliver til en ’sandhed’.

Men Denis Rivin er uenig. Vi lever nemlig i en tid, hvor noget der lyder som ’science fiction’ ugentligt forvandles til reelle løsninger. Og lige nedenunder alle de frygtelige ting vi hører om, er der en kraftig understrøm af innovation og fremskridt. Ikke mindst, og nok endda særligt, når det kommer til bæredygtighed og klima.

Denis har gjort det til sit job at opsnuse disse banebrydende gennembrud – og dele dem – så vi kan blive klogere, gladere og mere håbefulde sammen. Ikke for at bruge de gode nyheder som sovepude, men for at bruge dem som værktøj til at navigere eksponentiel kompleksitet.

Om Denis Rivin:

Kunsthistoriker, iværksætter og fremtidsforsker – en sammensat profil med et sammensat verdenssyn. Herudover ukrainsk flygtning anno 1991. Denis er stifter af mediet #ActualNews, der formidler radikal innovation og klimafremskridt. TED-speaker, researcher på erhvervspodcasten Supertrends, forfatter til verdens første børnebog om teknologisk arbejdsløshed, vært på serien 2049 ved Third Ear og medvært på podcasten Okay! Hør Her! med Anders Morgenthaler.